Brugte dæk

Bil & lir'  —  

Det er efterhånden blevet utroligt nemt at købe et sæt nye dæk, uden at prisen bliver blæst i vejret af mekanikeren. Man behøver praktisk talt intet at vide om biler – bare du ved hvilken bil, du kører i, kan du finde dæk der passer på ingen tid.

Det er straks sværere, hvis du vil købe et sæt brugte dæk. Du kan være heldig at finde nogen, der sælger dæk, der har siddet på en bil af nøjagtigt samme mærke og model fra nøjagtigt samme årgang, men det vil langt fra altid være tilfældet. Heldigvis er der kun tre tal, du skal finde frem til for, at du ved, at dækkene passer: Bredden, profilen og diameteren.

Som regel kan du finde tallene på dine gamle dæk som vist på billedet.

Når du har fundet bredde, profil og diameter, der står som noget i stil med 205/55 R16, kan du lede efter brugte dæk med de samme mål.

Det er dog ikke alle, der skriver dem på. Nogle gange står der netop bare hvilken bil, de har siddet på. Hvis det er tilfældet, kan du slå bilmærket, modellen og årgangen op og se, hvilke dækmål der dukker op. Hvis et af de dækmål passer med målene på dine gamle dæk, skulle de gerne passe.

 

Leave a Comment:

Your email address will not be published