Sommerferietips – få foreviget minderne

Blandet  •  Rejser  —  

Ferie

Ferie er noget vi alle ser frem til med stor længsel og med stor forventning. Ferie er det tidspunkt på året, hvor vi kan slappe helt af, koble fra og glemme hverdagen for en stund med alle dets pligter og gøremål som job, rengøring og madlavning. Vi er i den periode helt fri og kan gøre, hvad det passer os. Det er vores helt egen tid afsat til at nyde livet og stresse af.
De fleste vælger at foretage sig noget særligt i deres ferie, så som at tage væk hjemmefra. Det kan være på en kortere eller længere rejse, en tur i sommerhus, på camping eller bare nogle kortere ture rundt i landet, for så at vende hjem igen om aftenen.
Alt dette er forskellige måder at holde ferie på, som adskiller sig fra hverdagens stress og jag. Ferie giver et pusterum og ny energi til, at kunne fortsætte hverdagen noget tid endnu.

2 - feriebilleder-tryk

Rejsemål

Vores rejsemål er meget forskellige alt afhængig af, hvilke interesser vi har, og livssituationer vi er i. Eksempelvis vælger et hold gymnasieelver at tage til Sunny Beach i Bulgarien for at feste i deres ferie, mens en flok universitetsstuderende erobrer storbyer som Berlin, Prag eller Budapest for, at opleve kultur og historie. Et ungt forelsket par vælger f.eks. storbyer som Paris, Rom eller Barcelona som rejsemål, som emmer af varme og romantik. Har man lidt ekstra penge på lommen, kan turen gå til fjerne steder som Thailand, Sydamerika eller roadtrip i USA. En børnefamilie tager derimod hellere på bade- eller campingferie ved Gardasøen i Italien, Lalandia i Billund eller en dejlig græsk ø.
Seniorerne behøver en større tryghed og vælger en busrejse til Harzen, eller et lignende sted, med alt inkluderet med rejseguide og arrangementer om aftenen.

Feriebilleder er dine rejseminder

Feriebilleder er en vigtig del af at tage på ferie. Det er billederne der minder os om vores rejsedestinationer gennem tiden, de dejlige oplevelser vi havde, og de smukke steder vi fik set.
Om vi holder ferie på den ene eller den anden måde, om det er med vores familie, kæreste eller venner, så er ferie noget ganske særligt. Derfor har langt de fleste af os også taget vores kamera eller smartphone med, så ferien kan foreviges i billeder.
Der tages billeder af alt lige fra smuk arkitektur, blændende natur til restaurant besøg og hyggelige stunder på stranden.
Tidligere fik vi vores feriebilleder fremkaldt og satte dem i album. Enkelte gode billeder blev forstørret op og sat i ramme og hængt op, men ikke altid kom de fine feriebilleder til sin ret.

Billederne kan bruges kreativ i stuen som i denne lille lejlighed, som i øvrigt er utrolig charmerende med sine minimalistiske indretning af møbler (specielt Murphy sengen som kan klappes op på væggen).

Feriebilleder på lærred

En rigtig god måde at bruge sine feriebilleder på er, at printe dem på som foto på lærred. Her kommer de mange flotte feriebilleder helt klart til sin ret, frem for at blive gemt væk i et fotoalbum eller en lille ramme i en vindueskarm. Smukke naturbilleder eller en storslået kirke kan printes på et stort lærred og hænges i stuen eller i entréen. Personlige billeder af en stemningsfyldt aften eller en smuk solnedgang kan printes på mellemstort til stort lærred og hænges over sengen i soveværelset. Billeder af børnene der leger ved stranden, vandreture i bjergene eller familiebilledet med den blå himmel i baggrunden, kan printes på flere små lærreder og hænges op som en serie eller et mix af forskellige størrelser lærred. Det er op til den enkelte, og der er masser af muligheder med foto på lærred.

Leave a Comment:

Your email address will not be published