Verdens hurtigste Rolls-Royce

Blandet  —  

Her på siden er vi vilde med biler, fart, store motorer og brændte dæk! Dette betyder selvfølgelig, at dette er emnerne dette indlæg vil komme til at belyse. Hvis i er kommet her på siden for at læse, om mode, møbler, muleposer, papirsposer, eller noget i den stil, er i desværre gået forkert! Denne side, handler om biler, hvor vi i dette indlæg vil præsentere verdens hurtigeste Rolls-Royce. Modellen hedder Wraith.

Rolls-folkene har nemlig tradition for at navngive modellerne efter betegnelser for spøgelser, og det er også tilfældet med den nyeste af slagsen, hvor den helt nye Rolls-Royce Wraith henviser til en skotsk betegnelse for et af de mere mørke og farligere spøgelser.

Og foreløbig lever den helt op til sit spøgelsesnavn. Den BMW-producerede Rolls-Royce Wraith er et respektindgydende gespenst. Ligheden med dens britiske forfædre er slående. Men med sin køler-grill, der lyser op som en gravsten i fuldmånens skær, virker den endnu mere skræmmende.

Nu står den på biludstillingen til almindelig beundring for enhver – og formentlig ualmindelig ærgrelse for ærkerivalen Bentley, som måske mest har lyst til at gemme deres model væk i flere plastposer, for at undgå at blive overrumlet af denne særklasse bil fra Rolls-Royce. For sikken bil og den ligner en oplagt konkurrent til Bentley Continental, som er blevet et kæmpe hit for Bentley.

Teknisk har den en vis lighed med Rolls-Royce Ghost, men den er kortere og lavere. Dermed er der lagt op til den mest velkørende Rolls-Royce nogensinde.

Som fordums modeller har den forhjulene helt ude i den lange snude, der rummer en V12 motor på 6,6 liter med direkte indsprøjtning, fuldt variabel ventilstyring og 48 ventiler, og transmissionen er en 8-trins automatisk fra ZF og de skøre englændere har udstyret gearet med gps-styring, så gearet selv kan regne ud, hvis man er på vej mod for eksempel et skarpt sving og dermed finder den selv et passende gear.

Bastant ser den ud. Men for at give indtryk af at den kan køre stærkt, har designerne grebet til et gammelt, engelsk fif: Det brede metalfelt bag ruderne i bagdørene skal give bagenden tyngde, så det ser ud som om bilen er ved at stejle for at komme fremad, selv når den holder stille. Og hvis det fif ikke synes overbevisende, så bare vent til de 624 heste sætter i galop. På 4,6 sekunder er rambukken oppe på 100 km/t, og efter nok en stund står speedometernålen på 250.

Ude i verden er prisen 250.000 euro, svarende til 2,2 millioner kroner. Skulle en hjemlig oliemagnat eller finansfyrste få lyst til at skrue danske plader på et eksemplar, skal der lægges yderligere næsten seks millioner i afgift, så prisen bliver cirka 8 mio. kr. på danske plader.

Vi håber i kunne lide indlægget, vi mener ihvertfald denne bil er i en klasse for sig selv!

 

 

 

Leave a Comment:

Your email address will not be published